Bliv kontaktet

Bloggen

Lad os inspirere dig med det sidste nye indenfor HR, karrierecoaching og motivation!

Tidligere

Vis alle opslag

Næste

06 / 10 / 17

Styrk din emotionelle intelligens

Emotionel Intelligens defineres som et sæt af emotionelle og sociale evner, som

  • påvirker den måde vi opfatter og udtrykker os på
  • udvikler og vedligeholder sociale relationer
  • håndterer udfordringer
  • bruger følelser på en effektiv og meningsfuld måde

Forskning viser, at mennesker med en veludviklet emotionel intelligens oplever høj grad af succes på deres arbejde og i livet generelt. De har kort sagt stor livsglæde! I mit arbejde som sparringspartner og erhvervscoach møder jeg chefer og specialister, som oplever sider af deres emotionelle intelligens, der ikke fungerer som de ønsker! Det kommer blandt andet til udtryk i form af langvarige konflikter, samarbejdsproblemer, manglende gennemslagskraft, stress og forskellige former for afhængighed. Et fællestræk for mange er, at de føler sig magtesløse og fanget af omstændighederne. Hanne er en af dem. Hun er afdelingsleder i et internationalt firma, og beskriver sig selv som hårdtarbejdende, ekstremt struktureret og dedikeret.

”Jeg vil ikke stå svagt!” sagde hun første gang, vi mødtes. ”Der er ikke nogen, der skal have noget på mig!”

Hanne sætter baren højt for sig selv og forventer automatisk, at dem, hun samarbejder med, gør det samme. Hun har 100% styr på ALT i forbindelse med løsning af en opgave, og bliver VOLDSOMT provokeret af kollegaer og samarbejdspartnere, som IKKE udviser den samme tilgang. Dette fører til en del sammenstød, som gør Hanne stresset og ked af det. ”Jeg gør mig umage med mit arbejde! Jeg hører ikke til typen, der hviler på laurbærrene! Jeg synes altid, der er et eller andet, jeg kunne have gjort bedre! Og så synes jeg bare, at det er HELT URIMELIGT, at der er nogen, der slipper afsted med IKKE at levere til tiden, ikke at deltage på møderne, og i det hele taget IKKE at have styr på tingene!”

Hanne er ikke glad på arbejdet, og erkender at det går ud over hjemmefronten. Hun vil gerne evne at tage det mere roligt, hvile mere i sig selv, og blive bedre til at interagere med sine kollegaer og samarbejdspartnere.

For at hjælpe Hanne med at nå sin målsætning, har jeg bedt hende udfylde en EQi. Det er et kraftfuldt testværktøj, der hjælper hende med at forstå, hvordan hun udtrykker og opfatter sig selv, interagerer med andre, håndterer pres og træffer beslutninger. Det har givet hende et godt afsæt for at beslutte og vurdere, hvilke emotionelle og sociale evner hun skal udvikle og hvordan.

Vil du gerne høre, hvordan det er gået med Hanne, og hvad DU vil kunne få ud af at udvikle DIN emotionelle intelligens ved hjælp af EQi værktøjet, så kontakt os endelig!

Af Marianne Beck

Del indlæg

Vil du vide mere?