Bliv kontaktet

Bloggen

Lad os inspirere dig med det sidste nye indenfor HR, karrierecoaching og motivation!

Tidligere

Vis alle opslag

Næste

15 / 09 / 17

HR – ha’ styr på hinanden, hvis ulykken rammer

At vi lever i en verden, der føles mere usikker og i en del af verden, hvor vi skal være forberedte på at ulykken kan ramme, er desværre blevet dagligdag. London blev ramt af terror igen i dag, og vi har desværre oplevet tilsvarende episoder i andre lande og byer.

Når man driver en virksomhed, og man har ansvaret for Human Resources og for personale, så er det også virksomhedens ansvar at passe på sine medarbejdere, så godt man kan, og at hjælpe og koordinere, hvis ulykken rammer.

Vi har selv i vores egen organisation erfaret, at vi skal være meget opmærksomme på at vide, hvor vores kollegaer er henne, og at vi skal være i stand til at kontakte dem eller deres nærmeste i tilfælde af en ulykke.

En god ting at indføre i virksomheden er en såkaldt ICE-liste (In Case of Emergency-liste). En liste med kontaktoplysninger på de nærmeste relationer til alle medarbejdere i virksomheden, så det er hurtigt at få styr på alle i organisationen samt at kontakte deres familiemedlemmer eller andre relevante kontakter.

En oversigt, som er let at lave og enkel at opdatere, kan f.eks. indeholde:

Afdelingsnavn, Fornavn, Efternavn, Telefonnummer, Email adresse, ICE navn og ICE telefonnummer

Lad alle jeres medarbejdere give information om 2 ICE kontakter til listen og bed dem samtidig om at fortælle disse kontakter, at deres kontaktoplysninger er på arbejdspladsens ICE-liste.

Listen kan inkorporeres i jeres personalesystem, eller den kan blot være en manuel liste, som udvalgte medarbejdere f.eks. i HR-afdelingen har ansvaret for at holde opdateret.

Listen skal suppleres med en klar procedure for, hvem der kontakter hvem, hvornår dette skal ske og med hvilken information.

Det er en lille praktisk foranstaltning, som kan gøre bekymringerne mindre og som kan spare både arbejde og usikkerhed, hvis man er så uheldig, at ulykken rammer.

Af Michael Christiansen

Del indlæg

Vil du vide mere?